Simpson, Mikael: Stille og Uroligt

GAFFA skrev:
Nye prøver på enerens fabelagtige flair for blå stemninger

Da Mikael Simpson solodebuterede i 2002, antog ordet lejlighedssang en helt ny betydning. Her var der ikke tale om vers til Moster Gerdas fødselsdag eller fætter Oles konfirmation, men om sange, som helt bogstaveligt var blevet til i en lejlighed. Og med computeren som guitarens tætteste samarbejdspartner lykkedes det Simpson at brænde intimitetens pulsslag og skumringstimens tristesse ned i sporene på Os 2 + Lidt Ro 2002, og det samme gentog sig på den fornemme De Ti Skud fra 2004. Men da B-sider, Udtag Og Meget Triste Radiomix udkom sidste år, samtidig med at Simpson gav koncerter sammen med det fremragende band Sølvstorm, lignede det en afsked med den ensomme sangskrivertilværelse. Der var ryddet op på harddisken, og døren til lejligheden smækket i udefra. Troede man. Stille Og Uroligt er nemlig endnu en soloplade fra værelset på Nørrebro – og gudskelov for det. For det er atter lykkedes eneren at forløse sin primære force, den fabelagtige flair for blå stemninger, så både øre og hjerte bevæges. Denne gang er teksturerne dog en anelse mørkere og en tand mere rugende end tidligere, ligesom klangkonstruktionerne nu synes nærmere i familie med den elektroniske musiks cirkulære strukturer end med traditionel vers-omkvæd-vers-sangskrivning. Albummet lyder måske ikke som P3’s våde drøm, og er det heller ikke. Men den, som giver de ordknappe, sprogspillende numre mere end én chance, bliver rigt belønnet af denne lydmager, der kun behøver at opsøge Sølvstorm af lyst – aldrig af nød.