Foals: Antidotes

Rend mig i konventionerne – cool, kantet og kaotisk

Foals er, inden deres debut, blevet sat i kategorien math-rock. Hvad pokker det mærkat indebærer, skal stå hen i det uvisse, men Antidotes er i den grad skarpt vinklet med masser af kant. Lige fra The French Open, der åbner ballet, er tempoet højt og mikser det bedste fra sidste års new rave-scene med blæsere og eksotiske rytmer, med en super-dansevenlig cocktail som resultat. Cassius fortsætter i samme cirkler og tilføjer blæsere til ligningen, så det ender mørkt og fængende. Der rodes yderligere i stilarter og formler på numre som den langsomme, ildevarslende Electric Bloom og slutnummeret Tron, der låner fra lige dele 80’er-elektropop, underspillet verdensmusik og punk. Faktisk er den eneste røde tråd tempoet og den spinkle, men insisterende guitar, der konstant pacer numrene fremad. Man bliver hele tiden overrasket og må spidse ører en ekstra gang. Foals har ingen respekt for stilarter og konventioner, og netop det gør Antidotes til et på én gang frisk pust og samtidig et spark i skridtet – på en rigtig god måde.

Af Kristian Bach Petersen

1. The French Open
2. Cassius
3. Red Socks Pugie
4. Olympics Airways
5. The Race For Radio Supremacy
6. Balloons
7. Heavy Water
8. Two Steps, Twice
9. Big Big Love (Fig.2)
10. Like Swimming
11. Tron